Peter Thestrup

1.
Tillid til borgeren

2.
Mere velfærd
& lavere skat

Udligningsordningen

En samfundsskadelig ordning, der ødelægger lokalpolitikeres incitament for sund økonomisk tænkning!

I praksis belønnes overforbrug og gældsætning. Fordi en kommune for IKKE at vente og først spare op til investeringer i anlægsarbejder som nye sportshaller, plejehjem, skoler, rådhus. Fordi hvis kommunen skynder sig at lave projekter, der skal lånefinansieres. Så bliver kommunen mere ”fattig” og så belønnes med øget tilskud/flere skatter taget fra det politisk-økonomiske råderum i de kommuner, der har taget ansvar gennem mådehold og opsparing.

I praksis ødelægges lokalpolitikernes incitament og motivation for at tænke mådehold; ved at spare op før forbrug på anlægsinvesteringer m.m. Fordi, hvis en kommune viser mådehold forbrugsmæssigt, sparer op og bedrer sin økonomi. Straffes kommunen bedring i økonomien ved at kommunen så skal aflevere flere af sine borgeres skatter til udligningsordningen; til de kommuner, der har et gældsætningsfinansieret overforbrug.

Udligningsordningen er derfor i sin nuværende form utvetydigt samfundsskadelig!

Det er helt i orden, at kommuner, der har et lavt serviceniveau mht. sportshaller etc. får tilskud til at holde et rimeligt minimumsniveau.

Men, dette niveau skal sættes i relation til indbyggertal: Penslet ekstremt ud. Så kan en lille kommune med nogle få indbyggere ikke forvente at forbruge 3-10 gange så mange skattekroner pr. capita til velfærdstilbud, som borgerne i de såkaldt ”rige” kommuner med væsentlig flere indbyggere har mulighed for. Men det forholder sig sådan i dag: Som følge af stigende spekulativt projektmageri i de ”fattige” kommuner har udligningsordningen gjort, at flere ”fattige” kommuner i dag har et større anlægsudbud af svømmehaller etc. pr. capita end mange af de såkaldt ”rige” kommuner.

Det er ikke rimeligt!

Derimod vil det være samfundsgavnligt, at fjerne den nuværende negative effekt på kommunalpolitikernes incitament for at tænke mådehold, spare op og stile mod en langsigtet bedring af deres kommunes økonomi, hvis de ikke fortsat skal straffes for dette gennem den nuværende udligningsordning! Det vil måske også begrænse deres løfte-overbud ved lokalvalgene?

For at skabe et nyt incitament for fornuftig, økonomisk sund, langsigtet tænkning i kommunerne. Så bør udligningsordnings tilskud betales af Staten og finansieres gennem en direkte statsskat, der er ens procentmæssigt for alle kommuner; solidarisk, som vi løfter i flok, dvs. alle kommuners skatteborgere. Samtidig skal tilskud ikke dække forøgede finansieringsudgifter på overforbrug såsom fremrykkede anlægsinvesteringer!

Herefter vil et øget kommunalt, lånefinansieret (over-) forbrug så kunne mærkes i form af et faldende økonomisk-politisk råderum de følgende år, dvs. forgældning får den direkte (økonomisk logiske) konsekvens for kommunens, dens mulighed for øget velfærd så falder.
Omvendt vil lokalpolitikernes evne til at sænke driftsudgifterne ved at mindske kommunens brug af kolde hænder/administration (unødigt bureakrati) og få disse ansat i det private erhvervsliv i stedet og politikernes evne til at nedbringe kommunal gæld, vil omvendt formå at bedre kommunens økonomi og mulighed for på sigt, med samme skatteprocent, at finansiere en øget velfærd for kommunens borgere eller med en faldende skatteprocent, at lade borgerne selv bestemme hvad de vil bruge de sparede skattekroner til.

Som en lille fodnote, vil jeg i øvrigt venligst gøre opmærksom på at selv fordelingsnøglen for tilskudsordningen er blevet en stor bureaukratisk akademiker-jungle af detailregler, som skal danne grundlag for fordeling af de konfiskerede skatter, alt i milimeter-retfærdighedens navn.
En så kompliceret bureaukratisk jungle, at selv kommunerne, på trods af deres øgede brug af akademiske medarbejdere og konsulenter, i flere tilfælde regnede forkert for 2020 i hvor meget de kunne bruge udover skatte-indtægter fra deres egne borgere.
Når folketingspolitikerne en dag bliver motiveret for at standse det demotiverende Robin Hood-tyveri fra de historisk veldrevne kommuner. Så bør man også se på fordelingsnøglen:
Den er administrativt dyr fordi den udgøres af et teoretisk udtænkt, kompliceret net af regler for hvad der skal udgøre grundlaget for at beregne en kommunes tilskud.
En simpel beløbsmæssig fordeling af hvert års statsskat vil være langt enklere at forholde sig til i alle kommuner.